Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
29. januar 2010
Speederen i bund på læns
Af: Henriette Koch og Lene Sommer
 
Stabile kryds samt gode skære- og lænseben sikrede os en 2.- og 1.-plads i dagens sejladser.
470w_HKLS_Palma09kryds.jpg
Takket været stabile opkryds og skæring-/lænseben med speederen i bund, sejlede vi en 2.- og 1.-plads hjem i dagens sejladser. Pointene er tætte i top-10, så i morgen venter to vigtige sejladser.

Efter lidt venten på at finnjollerne fik afsluttet deres sejlads (vi sejler på samme bane som finn'erne), kom vi endelig i gang med dagens sejladser. Sejladserne i dag blev endnu en gang afholdt i 3-6 m/s, krabbe bølger, mange vindpust og -skift.

I første sejlads kommer vi godt afsted med en læstart, får vendt på det første skift, sejler et sikkert opkryds og runder topmærket fire. Derefter går turen opad takket være god fart på skæring/læns samt nogle gode slag på krydset. Efter en lang og tæt duel med den hollandske verdensmester, som vi vandt, slutter vi sejladsen to. Sejladsen blev vundet af det franske team Ingrid/Nadege, som fører stævnet.

I anden sejlads kommer vi endnu en gang godt fra start til læ, men er låst ud af starten, da hele feltet holder på hinanden. Vi må "æde en skrælder", og det ser ikke ligefrem godt ud halvvejs på første kryds. På det sidste del af krydset, får vi vendt godt på tryk og skift, så vi runder topmærket midt i feltet. Derfra går det endnu en gang hurtigt opad. Vi får lavet tre fantastiske bomninger på lænseren og runder bundmærket tre! På lænseren henter vi to både, men taber det franske team Ingrid/Nadage. På skæring og læns ligger vi lige i hækken af Ingrid/Nadege med et stykke ned til resten af feltet. Vi havde en spændende lænser, hvor vi gør, hvad vi er bedst til på læns; nemlig at synke (gå dybt) samt bomme på tryk. Vupti - vi runder sidste mærke lige foran franskmanden og vinder sejladsen!

Dagens 2.- og 1.-plads har ikke ændret på vores over alt placering, men vi har lukket et stort pointhul, vi havde op til top-3. Pointene i top 10 er stadig meget tætte, så der venter to meget vigtige sejladser i morgen inden lørdagens medal race.

Sejlerhilsen Henriette & Lene

Se billeder fra Miami på www.470pigerne.dk
 
Seneste dagbøger fra Henriette Koch og Lene Sommer
VM starter i morgen (11-07-2010)
VM stemning (07-07-2010)
3'er i Kiel (24-06-2010)
Kiel i sigte (14-06-2010)
4 til Delta Lloyd Regatta (31-05-2010)
I morgen går det løs (25-05-2010)
Kan man stole på en askesky? (17-04-2010)
Hjemme fra Israel (05-03-2010)
Mega bølger (23-02-2010)
Tryk på træningen (21-02-2010)
Next stop Tel-Aviv (19-02-2010)
Bronze til Miami OCR (01-02-2010)

Kontakt vedrørende denne sektion:
hovedsponsor

     

Produktsponsorer




SAMARBEJDSPARTNERE