Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
1. februar 2010
Bronze til Miami OCR
Af: Henriette Koch og Lene Sommer
 
Til trods for at guldet blev til bronze kan vi se tilbage på en god start på sæsonen.
470WHKLS_Miami10OCR.JPG
Inden lørdagens medal race var der lagt op til en meget spændende afslutning på årets første world cup regatta, Miami OCR. Inden sejladsen førte vi med blot ét point til andenpladsen, to point til tredjepladsen og kunne teoretisk slutte stævnet som alt fra 1 til 6.

Medal racet blev desværre aldrig vores sejlads. Vi kom skidt fra start, hvilket kan være katastrofalt i et medal race, da det giver konkurrenterne rig mulighed for at vende på en og sejle en lang ned i feltet. Netop det skete for os efter starten, og vi kom først sent ind i rytmen i vindspring og tryk. Vi ligger sidst fra start til sidste topmærke og ligger faktisk til at ryge helt ned på en samlet 6.-plads. Ved sidste topmærke har vi hentet noget afstand og placerer os godt taktisk og tvinger brasilianeren til at bryde en regel. Brasilianerens 360er er vores chance: vi pumper, rokker og ruller alt hvad vi kan på sidste lænser (der var ”fri pump”, da vi havde mere end 4 m/s) og slutter sejladsen 9, hvilket sikrer os bronzen med blot ét point til fjerdepladsen. Stævnet blev vundet af amerikanerne Amanda Clark/Sarah Chin, som blev 5 i medal race, og andenpladsen gik til det franske team Ingrid Petitjean/Nadege Douroux, der sluttede 7 i medal race.

Sidste sæson sejlede vi nogle pæne medal races, hvor vi avancerede i over alt stillingerne i stævnerne eller holdt vores placering. Lørdagens medal race var derfor en ekstra skuffelse. Set fra den positive side er vi nu en erfaring rigere, hvilket vil kunne hjælpe os i de kommende medal races.

Feltet i Miami var stærkt: de amerikanske verdensmestre fra 2008 sluttede på en 7.-plads og de hollandske verdensmestre fra 2009 sluttede på en 9.-plads.

Sejlerhilsen Henriette & Lene

Se flere billeder fra Miami på www.470pigerne.dk
 
Seneste dagbøger fra Henriette Koch og Lene Sommer
VM starter i morgen (11-07-2010)
VM stemning (07-07-2010)
3'er i Kiel (24-06-2010)
Kiel i sigte (14-06-2010)
4 til Delta Lloyd Regatta (31-05-2010)
I morgen går det løs (25-05-2010)
Kan man stole på en askesky? (17-04-2010)
Hjemme fra Israel (05-03-2010)
Mega bølger (23-02-2010)
Tryk på træningen (21-02-2010)
Next stop Tel-Aviv (19-02-2010)
Bronze til Miami OCR (01-02-2010)

Kontakt vedrørende denne sektion:
hovedsponsor

     

Produktsponsorer




SAMARBEJDSPARTNERE