| Lige ved og næsten |
I dagens 49er-finale kom de tre danske både aldrig til at spille en afgørende rolle, mens finalen for 470-pigerne blev aflyst, da vinden forsvandt.
Jonas Warrer og Martin Kirketerp tyvstartede i finalen, og blev derfor overhalet af Simon og Emil Toft i den samlede stilling. Danskerne slutter 8 og 9. Foto: Christian M. BorchI 49er-finalen var der størst forhåbninger til Peter og Søren Hansen, der havde muligheden for at sejle sig på podiet igen. Kravet var en placering helt fremme, men den gik desværre ikke.
Søren Hansen forklarer: ”Vi var bare ikke skarpe nok i dag til at kunne blande os i konkurrencen. Vi var nødt til at satse hele butikken, hvis vi skulle bevare chancen, men den gik ikke. Det er et skrapt felt med flere OL- og VM-medaljevindere, så den mindste fejl bliver straffet. Selvom vi fører undervejs i stævnet, men samlet slutter nr. 5, så er vi godt tilfredse. Taktikken har bare kørt, og vi har fundet nogle små områder, hvor vi kan forbedre os.”
Det kom ikke som nogen overraskelse for elitecoach Jan Christiansen, at de danske 49er-både havde bedre fart her end under stævnet i forrige uge på Mallorca: ”Ved stævnet på Mallorca sejlede alle med gammelt udstyr, og det er først her i Hyeres, at vi har taget det nye udstyr i brug. Og forskellen mellem nyt og gammelt udstyr er bare meget tydelig. Man kan simpelthen både se og mærke forskel. Nyt udstyr er bare hurtigere. Den højere fart gør, at sejlerne får det taktisk lettere, fordi de bare får lidt mere overskud forærende.”
I 470-eren kom Henriette Koch og Lene Sommer aldrig til at sejle nogen finalesejlads, da vinden ud på eftermiddagen døde helt, og sejladsen derfor blev aflyst.Denne side er skrevet d. 28-04-06 af

