| Af- og geninstallationen af Det Levende Søkort 2 |
Ang. rettigheder: Se Administrator- og brugerrettigheder Foretag en af- og gen-installation efter følgende køreplan: Hvis du ønsker at gemme en sikkerhedskopi af ruter, waypoints samt logs skal du gemme en kopi af filen "user.mdb" som ligger i mappen, hvor du har installeret Det levende Søkort 2. Egne temaer gemmes direkte fra Det levende Søkort inden afinstallationen. Dette gøres via ’Indstillinger’ under fanen ’Tema’ og ’Gem kopi’. Læs mere herom i hjælpen. Eksekver ’kmsai.exe’ (afinstallation) i DLSK2 folderen. Findes den ikke fortsættes blot med næste punkt: Slet 'resterne' af installationen (mappen 'Det levende søkort 2' og alt herunder) ved hjælp af stifinder. Start Regedit: Vælg ’START’ / ’Kør’ - skriv "regedit" - tryk Enter. Find ”HKEY_CURRENT_USER/Software/Kort & Matrikelstyrelsen/” og slet ”Det levende Søkort” Find ”HKEY_LOCAL_MACHINE/Software/Kort & Matrikelstyrelsen/ og slet ”Det levende Søkort” Luk for dit antivirusprogram (vigtigt – fjern antivirus fra startup folderen) og genstart computeren. Luk andre kørende programmer. Installer Det Levende Søkort 2 på et lokalt drev (delte drev i et netværk kan ikke bruges) – HUSK at vælge ’Fuld installation’. Start Det Levende Søkort 2 og indtast koden som fulgte med CD'en (ligger inde i CD-folderen i venstre side). Opret dit antivirus program i startup folderen igen. Hent de nyeste rettelser via ’korttjenesten’ (bl.a. dld.exe, routes.vbs, nye søkort og ny version af GPS Link) og installer disse. Brug herefter GPS Link til at overføre egne ruter, waypoints, tracks og egne temaer til Det Levende Søkort 2. Retur |

