...
TORM Enkel kapsejlads
06. august
Dansk Sejlunion ønsker at gøre en indsats for, at det skal være nemmere at arrangere en kapsejlads på begynderniveau. Vi har derfor udviklet konceptet TORM Enkel kapsejlads, som gør det mere overskueligt for forældre og ledere at arrangere et lille stævne. Samtidig er det enkelt og pædagogisk opbygget både for de nye sejlere og de nye forældre.
Håbet er, at rigtig mange sejlklubber tager imod tilbuddet om at afvikle TORM Enkel kapsejlads, så både sejlere og forældre får positive oplevelser med at arrangere og deltage i kapsejladser.
Konceptet kan bruges af sejlere i alle bådtyper - for eksempel Optimist, Tera, Feva, Windsurfing og så videre. Der er også eksempler på sejlklubber, der bruger TORM Enkel kapsejlads til den ugentlige pigesejlads i kølbåde.
Når sejlklubbens erfarne sejlere for eksempel er til TORM Grandprix-stævner, er det oplagt, at de nye forældre afvikler en TORM Enkel kapsejlads for de sejlere, som er blevet hjemme i sejlklubben.
For at forældre kan deltage i afviklingen af TORM Enkel kapsejlads, skal de blot bruge tre timer på et introduktionskursus. Se kursussteder og datoer:
Onsdag d. 28. marts 2012 - Skive Sejlklub
Onsdag d. 28. marts 2012 - Odense Sejlklub
Onsdag d. 4. april 2012 - Brøndby (Idrættens Hus)
Tirsdag d. 17. april 2012 - Haderslev Sejlclub
Onsdag d. 18. april 2012 - Silkeborg Sejlklub
Når en sejlklub arrangerer en TORM Enkel kapsejlads, er der præmier til alle deltagende sejlere. Dansk Sejlunion sørger for, at klubben modtager tingene, som er:
Sikkerheds-overtræksvest
Diplom
Nøglesnor
Drikkedunk
Til gengæld skal sejlklubben:
Sende mindst to nye forældre/ledere på introduktionskursus (tre timers aftenkursus)
Afvikle en TORM Enkel kapsejlads, der er tro mod konceptet
Præmier gives til max. én TORM Enkel kapsejlads pr. sejlklub pr. sæson, men klubberne opfordres naturligvis til at afvikle flere TORM Enkel kapsejladser i løbet af sæsonen.
Se mere om TORM Enkel kapsejlads i folderen HER
Ønsker din klub at afvikle en TORM Enkel kapsejlads, så kontakt den lokale udviklingskonsulent.
Herunder finder du links, som kan gøre det nemmere at arrangere TORM Enkel kapsejlads:
Eksempler på bane
Indbydelse TORM Enkel kapsejlads
Koncept og vejledning TORM Enkel kapsejlads
Sejladsbestemmelse TORM Enkel kapsejlads
Simple regler for kapsejlads
Denne side er sidst redigeret af den 29. september 2011



