...
De unge ser muligheder i lystal
04. januar
"Sejlads med forskellige bådtyper kan gøres på forskellige måder fx lystal… Så kan alle kæmpe mod hinanden… Det er ret skægt at høvle forbi en kølbåd!"
De unge er gode til at se muligheder frem for begrænsninger, når det gælder om at komme på vandet, og have det sjovt sammen med andre sejlere. De ser det absolut ikke som en hindring for at lave en god kapsejlads, at bådene der sejles i ikke er ens.
Det fremgik af seminar for unge sejlere der blev afviklet i efteråret 2008.
Flere af de unge sejlere, der deltog i seminar for unge sejlere så muligheder i at bruge Lystal systemet til at dyste mod andre jolle- og bådtyper end deres egen. På den måde kan der være mange både på banen, selvom der måske ikke er så mange af samme slags.
Lystal er kort sagt et Handicap system, som gør at både og joller af vidt forskellig type kan sejle kapsejlads mod hinanden.
Citatet i tekstens overskrift er taget fra en af de unge sejlere, der deltog i seminaret, og kan læses sammen med en række andre citater fra seminaret på en plakat og en pjece, der blev sendt rundt til alle danske sejlklubber kort efter seminaret.
Pjecen og plakaten er iøvrigt oplagte redskaber, hvis ungdomsarbejdet i din sejlklub skal udvikles. Materialet er lige til at plukke gode idéer ud af- idéer som kommer direkte fra de unge selv.
Se plakaten
Hjemmeside for seminar for unge sejlere
Denne side er sidst redigeret af den 22. december 2009



