...
Kerteminde er fortsat Ungdomsvenlig Sejlklub
22. februar
Kerteminde Sejlklub har netop fået forlænget sin status som Ungdomsvenlig Sejlklub.
På et møde med Dansk Sejlunions konsulent Mads Flyger i slutningen af januar, redegjorde repræsentanter for ungdomsudvalget i Kerteminde Sejlklub (Kristian Pedersen, Jesper Tang og Peter Olesen) for at klubben fortsat overholder de 13 krav til Ungdomsvenlig Sejlklub. sidstnævnte havde på forhånd fremsendt ansøgning om forlængelse til Dansk Sejlunion, og det var denne mødet tog udgangspunkt i.
Udover forlængelsen af Ungdomsvenlig Sejlklub blev der også tid til en kort snak om klubbens aktuelle situation. I den forbindelse kunne ungdomsudvalget fortælle, at klubbens juniorafdeling står overfor en større udvidelse og opgradering af de landværts faciliteter. Og at alle i klubben glæder sig til at tage de nye faciliteter i brug i løbet af næste sæson.
Læs mere om kravene til en Ungdomsvenlig Sejlklub her, og se hvilke klubber der er Ungdomsvenlig Sejlklub her
Denne side er sidst redigeret af den 18. februar 2010



