| Dansk Sejlunions bestyrelse mødes den 25. maj |
Bestyrelsen er nu fuldtallige og der skal vælges næstformand. Ligeledes skal drøftes arbejdet i kommende strategi- og strukturudvalg. ISAF Olympic Commission rapport er også på dagsorden.
Dansk Sejlunions bestyrelse holder næste møde den 25. maj i Idrættens Hus, hvor bestyrelsen nu er fuldtallige efter valget af de to sidste medlemmer faldt på plads i Region 1 og 2. Bestyrelsen udgøres af:
- Hans Natorp (formand) - Dragør
- Connie Andersen - Bramsnæs (region 4)
- Jan Wojtczak - Aabenraa
- Jens Erik Hansen - Århus (region 1)
- Jesper Baungaaard - Aabenraa
- Jimmy Harder - København (region 5)
- Klaus Bentzen - Bogense (region 2)
- Søren Overgaard - Hvidovre (region 3)
Bestyrelsen vil på det kommende møde konstituere sig på næstformandsposten, ligesom vigtige emner bliver at drøfte kommisorium og sammensætning af strategiudvalg samt strukturudvalg jævnfør forslag vedtaget på Generalforsamlingen i Nyborg, medio marts,
På ISAF's midyear (halvårsmøde) den 6.-8. maj i Ungarn blev offentliggjort udkast til en rapport fra ISAF Olympic Commission, som kommer til at blive afgørende for, hvordan OL-sejlsporten skal udvikle sig i fremiden. De nationale sejlunioner kan frem til den 21. juni komme med input til ISAF Executive Committee. Eventuelle konkrete forslag skal være indsendt til ISAF senest den 1. august, og hele denne vigtige sag forventes at blive det "hotte" emner på ISAF Årsmødet i Athen primo november. Læs mere herom på ISAF web'en, hvor rapporten også kan downloades: ISAF Olympic Commission rapport
Endelig vil blive givet en status for projektet "Sikkerhed og Vandsport" og mulighederne for at etablere et offshore redningscenter i Københavnsområdet, hvor der eventuelt også kan gennemgøres redningsøvelser for sejlere. Andre vandsportsforbund er tillige interesserede i at kunne udnytte sådanne faciliteter i uddannelsesmæssige sammenhæng.
Dagsorden for mødet kan findes sammen med referater af tidligere møder HER
Denne side er skrevet d. 14-05-10 af

