| Klubber skal ikke betale skat |
Landsretten har nu endegyldigt slået fast, at idrætsforeninger ikke skal betale skat af indtæger, bare de går til klubbens arbejde.
Af Torben Lollike/DIF & Dan Ibsen (baseret på pressemeddelelse fra Danmarks Idræts-Forbund).
DIF’s blad ”Idrætsliv” er på vej ud til klubberne i slutningen af denne uge, og her er blandt andet en omtale af denne sag.
Den aktuelle sag begyndte i 2004 på grund af en fejl. Sejlklubben Øst’s revisor igennem nogle år havde afleveret selvangivelser til Skattecenter København, og det burde han ikke hav gjort. Revisoren mente, at fordi klubben har indtægter fra havneudgifter fra ikke-medlemmer, altså både, som lægger til i klubbens havn og betaler afgift for det så skulle der indsendes en selvangivelse.
Skattecenter København mente, at sejlklyubben skulle betale skat af indtægterne fra havneafgifterne. Begrundelse lød, at det var en erhvevsmæssig indtægt. Derfor skulle klubben nu betale cirka 30.000 kr. i skal af sine ”erhvervsmæssige” indtægter i 2001, 2002 og 2003.
Det klagede revisoren til Landsskatteretten over, og klubben gik til Dansk Sejlunion, som anmodede Danmarks Idræts-Forbund (DIF) v/ Willy Rasmussen om at se på sagen. DIF gik ind i sagen, fordi den var principiel for idrætten i forhold til, hvordan loven og praksis er, når det drejer sig om idrætsforeningers indtægter.
Landsskatteretten slår i sin kendelse fast, at Sejlklubben Øst er en almennyttig forening, og fordi klubbens indtægter går til almennyttige formål, altså klubbens aktiviteter, skal den ikke betale skat og indsende selvangivelse.
Willy Rasmussen/DIF opfordrer til, at SKAT i hele landet tænker sig om, inden man rejser sager mod idrætsforeninger, og udtrykker det meget klart og direkte: ”Det er spild af alles tid og ressourcer. Nu må SKAT tage sig sammen og lade være at rejse sager på et tvivlsomt grundlag”.
SKAT har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag, men kontorchef Erna Christensen siger: ”Jeg kan ikke bekræfte påstanden om, at vi rejser sager mod idrætsforeninger unødvendigt. Hvis der er en branche, som føler, at man bliver udsat for noget forkert, så anbefales man at rette envendelse til SKAT og få en afklaring af forholdet".
Dansk Sejlunion opfordrer evt. andre DS-klubber til at rette henvendelse til DS sekretariat, hvis klubben har været eller er udsat for noget lignende m.h.t. krav om at indsende selvangivelse og/eller har betalt skat af indtægter fra havnens drift (i klubbens regi). Det er afgørende, at det er klubben som ejer/administrerer havnen, som en del af foreningens aktiviteter.
Denne side er skrevet d. 02-06-10 af

