...
TORM Enkel kapsejlads i Dragør
02. august
Dragør Sejlklub afholdt kort før sommerferien en TORM Enkel kapsejlads for klubbens begyndersejlere.
Tina Staal, som er medlem af ungdomsudvalget i klubben, kunne efterfølgende berette om en rigtig god oplevelse for alle:
”Alle de fremmødte dvs. sejlere, forældre, bedsteforældre og søskende samt arrangørerne havde en virkelig dejlig dag på havnen og på vandet. 20 begyndersejlere i alderen 7 og 15 år i optimistjoller og Fevaer var tilmeldt”
På børnenes præmisser..
”Dagen var meget på børnenes præmisser og tilrettelagt efter konceptet for TORM Enkel kapsejlads. Der var afsat god tid til skippermødet og der var også lagt vægt på det sociale med fælles frokost, hygge og leg. Børnene blev hjulpet på banen på deres individuelle niveau, så de fik en god oplevelse med at sejle kapsejlads."
Stor glæde over præmier til alle..
”Alle var meget benovede over de flotte præmier, frugten og flag der hører med i konceptet.”
Vi gør det gerne igen..
”Vi har fået mod på at arrangere flere sejladser og næste gang med flere deltagere fra vores egen klub og naboklubber så vi kan blive nogle flere. Meldingen fra børnene er også at de gerne vil deltage i kapsejlads igen”, slutter Tina Staal fra Dragør Sejlklub
Denne side er sidst redigeret af den 2. august 2010



