...

Ny surfklub på Fyn arrow

27. august

Thurø Windsurfing Klub er blevet optaget i Dansk Sejlunion. Drivkræfterne er i høj grad et ungt team af friske surfere på 15-19 år, og det er bl.a. deres forældre, der har medvirket til at lave en klub på et sted med mange gode steder til windsurfing. Forældrene vil for en stor del stå for det formelle og administrative – og de unge mennesker for en stor del af klubbens daglige instruktions- og træningstilbud.

”Thurø har nogle rigtig gode områder til windsurfing på begynder niveau, og så har vi et godt opland i Svendborg”, siger én af drivkræfterne Ole Øgelund, og fortsætter: ”For at vi fra start er rustet godt til komme i gang, har vi sendt to af vores unge medlemmer på instruktørkursus”.

På det senest afviklede instruktørkursus i ”Windsurf Instruktør 1” fortæller den ene nyuddannede instruktør, Ole Øgelunds søn, Rasmus: ”Vi er vant til at ligge og ’presse’ hinanden, når vi træner freestyle – vi er nogle stykker hernede. Men når man skal instruere begyndere, når man rigtig langt ved at rose i stedet for at ’presse’. Det giver en hurtig udvikling – jeg tror, at vi kan begge dele hernede. Altså både instruere begyndere og så faktisk også få dem hurtigt videre, hvor det bliver endnu federe. En af mine kammerater og mig fik idéen til bare at lave en klub, fordi vi er nogle stykker i forvejen, og så fordi vi gerne vil dele alt det hele med nogle andre. Vi glæder os helt vildt til at få endnu flere surfere i klubben.”

Der er ikke nogen tvivl om,  at instruktørerne Ole Hasholt og Rasmus Øgelund, der begge ligger i den danske elite inden for freestyle, kan føre begyndere frem til niveauet videregående windsurfing.

Klubbens ambition er at have omkring 30 medlemmer inden for en overskuelig fremtid.

Velkommen i Dansk Sejlunion!

I Thurø Windsurfing Klub er instruktørernes kompetencer vidt udstrakt fra begynderniveau til ekspertniveau i freestyle.
De unge mennesker, som er drivkræfterne bag etableringen af en ny klub sejler selv freestyle på højt niveua. Imidlertid lægger de en ære i at dele det hele med andre. Her er det Rasmus Øgelund, der hygger sig i det gode område til freestyle sejlads.
Ambitionen i Thurø Windsurf Klub er at være ca. 30 medlemmer inden for en overskuelig fremtid. Og desuden vil der være helårstilbud til friske surfere.

Denne side er sidst redigeret af den 28. august 2010

 

Brug for nye øvelser?

Brug for nye øvelser?

Find masser af øvelser til alle niveaer her:

 
 

TORM Optipakker

TORM Optipakker

Få gang i de gamle optimistjoller!