| Prikker bringer 49ere ind i medaljekampen |
49erne Allan Nørregaard og Peter Lang sejlede sig i nat i medaljestriden, mens en helikopter havde en uheldig effekt på Jonas Høghs dag.
Der var dansk fremgang i dag i Miami, da Allan Nørregaard og Peter Lang fik endnu en førsteplads til samlingen.
Den tæller nu tre prikker i 12 sejladser, men der er alligevel meget langt op til andenpladsen. Til gengæld er der tæt bagud til finnerne på fjerdepladsen.
Jonas Warrer og Søren Hansen ligger nummer 9 med to tællende tyvstarter med i bagagen.
Sejren synes langt væk for Høgh
I Finnjollen skulle Jonas Høgh holde et vågent øje med den førende amerikaner Zach Railey, hvis drømmen om en sejr skulle holdes intakt.
På sin Facebook-fanside lod han frustrationen få frit løb: "Førte første race og havde en hård kamp med Zach. Zach gjorde alt for at sejle mig ned så han kunne få flere points imellem os og han lykkedes desværre."
I dagens anden sejlads var der igen lagt op til en tæt duel mellem de to førende, indtil der kom uventet indblanden fra oven.
"En helikopter kom i vejen og det resulterede i at to Canadiere kom forbi os begge. Jeg sejlede forbi Zach på lænseren, men i mit sidste forsøg på at passerer de to canadiere tabte jeg Zach. Piiiiiis!!!!! Er stadig 2'er men guldet er langt væk nu," skriver Jonas Høgh.
Der er nu 9 point fra Jonas Høgh op til amerikaneren, mens australske Brendan Casey på tredjepladsen har fem point op til danskeren.
Se den officielle hjemmeside for flere resultater...Denne side er skrevet d. 27-01-12 af

